Ethvert krumspring for at hemmeligholde plottet i franske Inès Bayards debutroman ville være omsonst, ’Overgrebet’ er hverken en roman, der tøver eller tyr til antydningens kunst.

Allerede efter de tre første sider har læseren erfaret, hvordan hovedpersonen til slut vil forgive sig selv, sin mand og deres lille søn. Dødsscenen fremstilles gennem den ubehagelige nøgternhed, som følger med en alvidende fortællers fuldkomne overblik, vi hører om kroppenes stivhed og placering, om de uberørte stofservietter, om blod og opkast på hvide fliser.