»Lad os afskaffe privatlivet«, skrev Suzanne Brøgger i sin debut, ’Fri os fra kærligheden’, i 1973. Da jeg mødte det diktum, reagerede jeg med mistro. Noget i mig gjorde modstand, jeg havde på fornemmelsen, at jeg stod over for en invasion, at nogen ville tvinge mig til at trække et par imaginære gardiner til side.
Jeg har et meget klart billede af de gardiner, de er mørklilla og tunge som teatertæppet, til gengæld er jeg ikke sikker på, hvad de faktisk værner om. Hvad er i grunden privatlivet – en intim hemmelighed, jeg vil bevare for mig selv, eller noget grimt, jeg skammer mig over og ikke vil stille til skue?
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind