»Lad os afskaffe privatlivet«, skrev Suzanne Brøgger i sin debut, ’Fri os fra kærligheden’, i 1973. Da jeg mødte det diktum, reagerede jeg med mistro. Noget i mig gjorde modstand, jeg havde på fornemmelsen, at jeg stod over for en invasion, at nogen ville tvinge mig til at trække et par imaginære gardiner til side. ​​

Jeg har et meget klart billede af de gardiner, de er mørklilla og tunge som teatertæppet, til gengæld er jeg ikke sikker på, hvad de faktisk værner om. Hvad er i grunden privatlivet – en intim hemmelighed, jeg vil bevare for mig selv, eller noget grimt, jeg skammer mig over og ikke vil stille til skue?