»Lad os afskaffe privatlivet«, skrev Suzanne Brøgger i sin debut, ’Fri os fra kærligheden’, i 1973. Da jeg mødte det diktum, reagerede jeg med mistro. Noget i mig gjorde modstand, jeg havde på fornemmelsen, at jeg stod over for en invasion, at nogen ville tvinge mig til at trække et par imaginære gardiner til side.
Jeg har et meget klart billede af de gardiner, de er mørklilla og tunge som teatertæppet, til gengæld er jeg ikke sikker på, hvad de faktisk værner om. Hvad er i grunden privatlivet – en intim hemmelighed, jeg vil bevare for mig selv, eller noget grimt, jeg skammer mig over og ikke vil stille til skue?
