Først blev han verdenskendt for at trykke andres tekster. Nu har han selv sat sig til tastaturet og bliver samtidig en af de få debuterende forfattere, som udkommer i 20 lande på én gang.
Whistlebloweren Edward Snowden har nemlig lavet en selvbiografi, skriver The Guardian, der under titlen ’Permanent Record’ udkommer 17. september – det er årsdagen for underskrivelsen af USA’s forfatning.
Snowden: »At blive whistleblower handler ikke om, hvem man er. Det handler om, hvad man har set«I bogen fortæller Snowden, hvordan han som ansat i en privat virksomhed hjalp den amerikanske sikkerhedstjeneste, NSA, med at bygge et computerprogram, der indsamlede informationer om flere hundred millioner mennesker. Og – skriver hans forlægger – hvordan hans samvittighed tvang ham til at røbe mange af systemets hemmeligheder, hvilket gjorde ham til den måske mest berømte whistleblower nogensinde.
Edward Snowden: »At blive kaldt en forræder af Dick Cheney er den højeste ære, en amerikaner kan opnå«Da Snowden via sin Twitter-konto fortalte verden om sin kommende bog, brugte han også et par sætninger på at beklage sin fortid:
»Alt, hvad vi foretager os nu, varer for evigt. Ikke fordi vi ønsker at huske det, men fordi vi ikke længere får lov til at glemme det. At jeg har været med til at skabe det system, fortryder jeg mere end noget andet«.
Den 36-årige amerikaner er efterlyst i sit hjemland og lever i dag i eksil i Moskva, hvor han har fået midlertidig asyl.
Rusland forlænger Edward Snowdens opholdstilladelseDirektøren for hans forlag Macmillan Publishers, John Sargent, siger om sin nye forfatter:
»Da Edward Snowden var 29 år gammel, opgav han sin fremtid for sit lands skyld. Det viser et enormt mod, og uanset om man kan lide ham eller ej, er han en helt utrolig amerikansk historie«.
I Danmark udkommer bogen også 17. september på Informations Forlag, på dansk hedder den: ’I offentlighedens tjeneste’.
fortsæt med at læse






