1Eduard Estivill og Sylvia de Béjar: Godnat og sov godt (2000)
Enhver, der har haft småbørn, ved, at man bare skal lytte til sine instinkter. Har man haft et andet menneske suget fast på sin torso i timevis i løbet af natten og sovet mindre end ofre for kinesisk søvntortur, kan man ikke huske, hvad ordet instinkt egentlig dækker over. Det er i den situation, at en bog kan virke som et mirakel. Arsenik virkede mod syfilis, og ’Godnat og sov godt’ virkede mod børn, der ikke ville sove. Det kunne man forstå på forældre, der havde babyer i 00’erne, hvor selvhjælpsbogen især var et hit.