Den var næppe gået i dag, titlen på Jess Ørnsbos digtsamling fra 1971. Som undertitel hed den ’24 desperationer’, men på omslaget, der forestiller noget sammenbrudsagtigt og en krop, hvor hovedet er skilt fra kroppen, hedder den ’Kongen er mulat, men hans søn er neger’, og i den kan man blandt andet læse ’Digt til bændelormens udryddelse’. Heri hedder det: »billeder af bændelorm der ikke/kan komme af stedet/en mand med øjne/i sprit til døren ind til en/kaffebar men han påstår han tilhører/præparatet at han altid har/stået i den dør og der er andre«.

Det er typisk Jess Ørnsbo at sammenkæde så eksotisk og udskammet en livsform form som bændelorm med noget så dagligdags som en kaffebar og dertil antyde alternative veje ud af det hele. Det er så tæt formuleret, at man faktisk godt kan få lidt ondt i hovedet på den gode måde af at læse det. Men sådan skal det også være, når der står Ørnsbo på menuen.