Jeg ville højst sandsynligt aldrig have læst denne bog om ål, hvis ikke den var landet på mit anmelderskrivebord. Jeg kan godt lide at spise ål, men gør det måske kun en gang hvert andet år, og derudover har jeg ikke noget forhold til disse dyr. Så hvorfor dog læse en hel bog om ål? Endda skrevet af en for mig ukendt svensk journalist, der aldrig har udgivet bøger før?

Jeg er ikke sikker på, at jeg kan formulere et præcist svar på, hvorfor jeg – efter at have læst den – synes, at man bør læse ’Åleevangeliet’. Men det synes jeg, alle bør gøre. Bogen er dels en fortælling om forfatterens forhold til faren, dels en faglitterær formidling af viden om ålen. Faren og sønnen fiskede ål sammen, ofte uden at sige ret meget til hinanden, og der er en meget fin og usentimental beskrivelse af kærlighed mellem de to bogen igennem. Men de bedste afsnit i bogen er overraskende nok dem, der bare beskriver ålens liv og dens mange inkarnationer som larve, glasål, gulål og blankål.