0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tyvetøsen og kvindebanden blander sig i adelens dekadente driveri i middelmådig krimi

Plottet i ’De smukke og de døde’ er tyndt som agurkeskiverne i en sandwich og delikat midlertidig som gårsdagens champagnebobler.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Pressefoto
Foto: Pressefoto

Jessica Fellowes skriver ikke dårligt, men heller ikke sindsoprivende spændende.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

»Cocktails and laughter. But what comes after? Nobody knows!«, synger engelske og elegante Noël Coward advarende bittersødt i sin jazzede evergreen fra 1925, der handler om den stakkels lille rige pige, ’Poor Little Rich Girl’, som er viklet ind i håbløse affærer, hidsig sex og hektiske klæder. Hvad sker der, efter at man har drukket og danset tæt med fremmede fra andre klasser end jetsettet?

I de brølende 20’ere blev britiske overklassebørn kaldt for bright young things, smukke unge mennesker, som turede rundt i nattelivet i en promiskuøs og glamourøs rus af løs moral og mode. Totalt anderledes sociale manerer end dem fra før Første Verdenskrig. Det var ikke kun Paris og Berlin, der var vilde metropoler i 20’erne. London havde også sin swingtid om end noget mere klassebestemt end kunstnerisk, når man ser bort fra dem, som kom i Bloomsbury-kvarteret og hang ud med Virginia Wolf.

Senere skulle forfattere såsom Eveyn Waugh – ’Gensyn med Brideshead’– katolsk angrende beskrive disse tøjlesløse tiders konsekvenser, mens hans kollega Anthony Powell i sit Marcel Proust-agtige hovedværk ’A Dance to the Music of Time’ giver et mere socialhistorisk signalement af denne snublende generation.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce