Plottet i ’De smukke og de døde’ er tyndt som agurkeskiverne i en sandwich og delikat midlertidig som gårsdagens champagnebobler.

Tyvetøsen og kvindebanden blander sig i adelens dekadente driveri i middelmådig krimi

Jessica Fellowes skriver ikke dårligt, men heller ikke sindsoprivende spændende.  Foto: Pressefoto
Jessica Fellowes skriver ikke dårligt, men heller ikke sindsoprivende spændende. Foto: Pressefoto
Lyt til artiklen

»Cocktails and laughter. But what comes after? Nobody knows!«, synger engelske og elegante Noël Coward advarende bittersødt i sin jazzede evergreen fra 1925, der handler om den stakkels lille rige pige, ’Poor Little Rich Girl’, som er viklet ind i håbløse affærer, hidsig sex og hektiske klæder. Hvad sker der, efter at man har drukket og danset tæt med fremmede fra andre klasser end jetsettet?

I de brølende 20’ere blev britiske overklassebørn kaldt for bright young things, smukke unge mennesker, som turede rundt i nattelivet i en promiskuøs og glamourøs rus af løs moral og mode. Totalt anderledes sociale manerer end dem fra før Første Verdenskrig. Det var ikke kun Paris og Berlin, der var vilde metropoler i 20’erne. London havde også sin swingtid om end noget mere klassebestemt end kunstnerisk, når man ser bort fra dem, som kom i Bloomsbury-kvarteret og hang ud med Virginia Wolf.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her