Johanne er forhutlet; hun tager ikke hånd om sig selv, arbejder ikke, men trisser gennem København med en rygsæk fuld af dåseøl.
I supermarkedskøen er hun let at udpege som ubemidlet, subsistensløs, selvskadende; lige indtil hun begynder at tale, for så sår hun tvivl i folk:
»Ekspedienten ser åndsfraværende på mit ansigt, mine ar på hænderne. Jeg gør mig umage med at tale artikuleret og høfligt. Så kigger han en ekstra gang. Min intonation har ikke forandret sig særlig meget siden min barndom. Jeg lyder som et civiliseret menneske«.
Der er mange af den slags urolige og overspændte situationer i Maja Lucas’ korte roman ’Gennem natten og vinden’.
Som læser befinder man sig midt i Johannes indre. Hun er mor til børnehavebarnet Tore. Hun er opfarende og aggressiv og ikke forfalden til at se sig selv udefra.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage
Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.
Læs videre nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
