Vi lever i en tid, hvor de splittende linjer går ned gennem de liberale samfund, og intet sted kan man se dette som i den litteratur, der bliver skrevet af den helt unge generation, hvor en politisk bevidsthed hele tiden presser sig på, skriver Christian Johannes Idskov i denne kommentar.

Kommentar: På brokkerne af Berlinmuren står en ung generation, som ikke tænker et sekund over, om historien er slut

I franske Édouard Louis' romanverden findes for det meste  en nedbrydende social ulighed, påtvunget af neoliberale reformer, der – som man ser i skikkelse af hans far – producerer vrede, frustration og ikke mindst maskuline kropskomplekser, som kanaliseres ud igennem racisme og homofobi. 
   Arkivfoto Finn Frandsen
I franske Édouard Louis' romanverden findes for det meste en nedbrydende social ulighed, påtvunget af neoliberale reformer, der – som man ser i skikkelse af hans far – producerer vrede, frustration og ikke mindst maskuline kropskomplekser, som kanaliseres ud igennem racisme og homofobi.  Arkivfoto Finn Frandsen
Lyt til artiklen

Det er mærkeligt med historiens gang. Nogle gange bliver den afgjort af ganske små tilfældigheder. Ikke et eneste skud blev affyret den aften, 9. november 1989. Og resultatet kender vi: Muren faldt og snart efter den sovjetiske østblok.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her