0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Maria Hellebergs roman om to søstre er fuld af slagkraftig energi og lokalkolorit fra besættelsestiden

Hvem vil være skyggetante? I hvert fald ikke Maria Hellebergs Gerda, den ene af de unge søstre, vi følger i det nye kapitel af Hellebergs maleriske familiekrønike.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
John Hartmann
Foto: John Hartmann

Besættelsestiden var de alternative løsningers tid. Her to kvinder på udkig efter brugbare produkter til en husholdning med vareknaphed. Maria Helleberg er en meste til tidsbilleder., og i 'Søstrene fra Thy' gælder det krigsårene.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Med ’Søstrene fra Thy’ fortsætter Maria Helleberg, der har skrevet så mange historiske romaner, fortællingen om sin egen slægt. Det projekt påbegyndte hun i 2016 med ’Kvinderne fra Thy’, hvor oldemoderen Mariane endte alene på et lille husmandssted, mens manden stak af fra det hele for at prøve lykken i Amerika.

Mormoderen, Marie Dusine, bliver gift med en flot møllersøn, men det går ned ad bakke for parret, der må flytte fra en stor fornem gård til en mindre, som heller ikke er rentabel. De ender i et hus i Thisted, hvor ingen af dem egentlig trives. Fra at have haft et fuldtidsarbejde med et bestyre karle og piger er Marie Dusine nu blevet husholderske for en syg mand, der savner sine køreheste – og ikke mindst sine flotte vaner.

Den nye roman centrerer sig om to af parrets børn, døtrene Ruth og Gerda. Ruth er kommet til København i huset hos en rig familie, mens den syttenårige Gerda bor hjemme som den sidste i søskendeflokken. 8. april 1940 tager hun toget til København for at besøge Ruth og den tyve år ældre bror, der er havnet et helt andet sted end ved sin deklasserede familie. Han arbejder som ingeniør og er godt gift med rigmandsdatteren Lizzie, som går rundt i deres moderne hus med de lette møbler i den nordlige forstad. Lizzie, der er lige så elegant som møblerne, synes, det kunne være vældig praktisk, hvis Gerda kunne tage sig af deres lille søn. Selv har Lizzie jo ingen erfaring med, hvordan man tager fat!

For Gerda er det hele et kulturchok, mens Ruth bevæger sig mere uhindret, ikke mindst i det københavnske natteliv. Fælles for dem begge er, at de vil væk. Væk fra Thy. Den mørke skønhed Ruth bruger sine kurver og flotte ben til at charmere en SS-officer med domicil på D’Angleterre. Ham bliver hun besat af, og han af hende. Helleberg har altid givet den gas, når hun skildrer sine kvindelige personers kærlighedsliv, og det gør hun også her. Besættelse har flere betydninger i denne roman, hvor de to søstre forsøger at slå sig en vej igennem tilværelsen med al deres kærlighedslængsel i en politisk virkelighed, de ikke kan overskue.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce