0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Vellykket portrætbog om livet i en bondekultur

Flot bog om vores nære historie giver en forklaring på det bondesind, der stadig stikker næsen frem i Danmark anno 2019.

Tage Christensen
Foto: Tage Christensen

Kapitlet om bondesindet handler om, hvordan janteloven er rundet af landlivet struktur af sædvaner.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Mine oldeforældre var alle bønder på nær en enkelt musiker, som var kendt for at spille alle sine penge op, tæve sin kone og for at blive dømt til utallige ture i tugthuset. Det klassiske sorte får, som er undtagelsen, der bekræfter reglen. Vi skal ikke mange generationer tilbage, før størstedelen af den danske befolkning var bønder.

Det er et rigtig godt udgangspunkt for at skrive en vedkommende bog om den danske bondekultur og sætte billeder på, hvad det var for et liv, man levede i Danmark for mere end 100 år siden. På den måde får man et unikt indblik i, hvilken kultur vi er rundet af i 2019.

Historiker og etnolog Peter Henningsen har formået at samle sin store viden om de historiske bønders liv og sindelag i et flot værk. Til glæde for alle os andre tegner han et portræt af et helt folkefærd. Henningsen følger bønderne fra 1700-tallet og indtil første halvdel af det 20. århundrede, hvor, som han skriver, mange bondesønner og bondedøtre forlader den slidsomme og udsigtsløse tilværelse på landet og slår sig ned i hovedstaden eller de større byer. Særlig vellykket og underholdende er de første kapitler, hvor vi netop kommer ind under huden på menneskene og nærmest mærker, hvordan det var at leve i en bondekultur.

Traditionerne blev langt hen ad vejen håndhævet på bekostningen af fremskridtet, og alle, der ikke var bønder, blev set på med mistænksomhed

Janteloven

Hvert af de otte kapitler omhandler et aspekt af bondens verden: ’Bondelandet’, ’Bondelivet’, ’Bondesindet’, ’Bondens krop’, ’Bonden i politik’, ’Bonden på museum’, ’Bondegård og byggeskik’ og ’Bondegårdens anatomi’.

Især kapitlet om bondesindet er interessant i forhold til den måde, vi opfører os på i dag. Det er særlig dansk, at man ikke skal tro, man er noget, ikke stikke næsen for langt frem, ikke gøre sig bemærket og ikke stikke ud fra flokken. Janteloven er rundet af bondesindet, hvor det gjaldt om at ligne sin nabo i alt lige fra klædedragt til gårdens hovedhus.

I et system, hvor man var mange om at dele lidt, og hvor man var bundet til egn og jord, holdt man hinanden fast i en struktur af sædvaner, som lukkede sig om sig selv. Hvis nogen fik mere jord, var det på bekostning af fællesskabet. Traditionerne blev langt hen ad vejen håndhævet på bekostning af fremskridtet, og alle, der ikke var bønder, blev set på med mistænksomhed. Træk, vil denne anmelder mene, der stadig kan ses stikke sit ansigt frem i dagens Danmark.

Kartoffeltyskere

De sidste to kapitler handler om bygningshistorie og bygger på et stort indsamlingsarbejde foretaget af Nationalmuseets bondegårdsforskere i første halvdel af det 20. århundrede. Her drog man ud på cykler og lejlighedsvis i automobiler og registrerede gårdene i det ganske land. Planen var at samle det hele i et stort anlagt tibindsværk.

Men det blev aldrig til noget, og i stedet har Peter Henningsen plukket i det omfangsrige arkiv for at give læserne et overblik over bondegårdens historie. Her virker det lidt, som om de to sidste kapitler ikke rigtig hænger sammen med resten. I de første kapitler beskrives indvandringen af kartoffeltyskere til den jyske hede i 1700-tallet i et farverigt og levende sprog. Mens de kun nævnes meget sparsomt som indvandrende tyskere i afsnittet i kapitel 7 om deres påvirkning af byggeskikken.

Som læser kommer man helt i tvivl om, hvorvidt der er tale om den samme indvandring, og bliver nødt til at bladre tilbage. En mere konsekvent sammenskrivning af alle kapitler, så bogen hænger bedre sammen, ville være ønskelig.

Men derudover er bogen om ’Dengang vi var bønder’ underholdende, velskrevet og meget relevant for alle, der gerne vil vide mere om, hvad vi er rundet af som folk og nation – og hvem vil ikke det?