Omslaget til den norske forfatter Henrik Nor-Hansens tre kortromaner ’Diegesis’ er opstået i tæt samarbejde med forfatteren, fortæller grafiker Michelle Jakobsen.
»I design af et omslag er det vigtigt at lytte til og ikke mindst søge at favne kunstnerens tanker bag værket. Vi fandt en fælles forståelse og var gode til at gribe hinandens ideer. Ønsket var et stilrent, klassisk udtryk, der fjerner sig fra forfatterens tidligere udgivelser. Et minimalistisk helhedsindtryk, et smukt ydre, der rummer fortællingerne om meningsløse hændelser, mænds sammenbrud og fremmedgørelse for sig selv.





