Hvis begrebet ’feelgood-historier’ skal have en profetinde, er det helt sikkert Mette Vedsø. Det er hendes ’reason for writing’, tror jeg, at fortælle, hvordan sorrig kan blive vendt til glæde, og hvordan store problemer kan både løses og opløses.
Nogle gange (som her) bliver det gjort lige lovlig skematisk, men man bliver glad i låget over den humor og optimisme og sans for det barokke, som præger bogen ’Når hjertet er en elpisker’.
Men Pi har det ikke godt. Hun kollapser i engelsktimen i 1.g. Det er der ingen, som forstår. Heller ikke Pi.
Men i ugerne, der kommer, lærer man hendes forhold bedre at kende. Mor er kølig. Far arbejder i Polen. Og ingen interesserer sig for andet end det ydre. Pi kommer til psykolog og psykiater. Mor har en liste med healere og lignende, men det store skifte sker, da Pi begynder at lære de mennesker at kende, som bor i hendes opgang med de store lejligheder.
Det er for eksempel Vicky, der fik for lidt ilt ved fødslen, så hun nok aldrig bliver mere end ti år i udvikling. Hun er guld. Og hendes mor har brækket benet. I ejendommen bor også en ældre kvinde med stil, som tidligere var gift med en englænder. Derfor tales der en del engelsk i bogen. Og nu opdager Pi, at der er en verden uden for gymnasiet og den rette vej. Pi går med Vicky i klub. De hænger ud i kiosken, hvor ejerens søn også fik for lidt ilt ved fødslen.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
