Der hersker ingen tvivl om, at politologen Peter Mogensen kender sine mange lus i magtens korridorer, de snedige plots på gangene på Christiansborg. ’Borgen’, som vort Folketing kom til at hedde i den ganske verden efter DR’s sæbeopera om, at vi har et paradisisk parlament, hvor de onde er grimme og de gode er smukke.
Heldigvis er det lidt omvendt med hensyn til dette her hos Mogensen i hans anden spændingsroman om en nær fremtid, hvor vor konge hedder Frederik, og Venstre er ved magten med en kvindelig statsminister. Hun er nemlig fordrukken og forhutlet, ved at tabe det hele på de bonede gulve og ude i noget med tilfældigt karlfolk i kanen, en bane kokain i ny og næ og Chardonnay i glasset alt for ofte. Samtidig med at der – egentlig meget nutidigt – er fraktioner i partiet, som ønsker liberalistiske stramninger såvel indenlands som udenrigs.
