Egentlig er det vel, hvis vi skal hale en kliché frem, nærmest til glemmebogen at udgive to album, som i deres samtid ikke fandt det store publikum, og så forsvinde fra scenerne igen. Men når de to album hedder ’Supertanker’ og ’Okay Okay Boys’, og bandet er Kliché, kan hverken den kunstneriske indsats eller den blivende inspiration overvurderes.
Derfor er det på tide, at den egenartede, futuristiske og stilskabende gruppe med base i Aarhus mindes og hyldes i bogform. Det sker omtrent 35 år efter Klichés opløsning i 1985 i form af Thomas Løppenthins 377 sider lange og 1,555 kg tunge ’Supertanker – Kliché, 1977-85’. En rigt illustreret bog, hvis mange fotografier præcist og fornemt indfanger bandets sikre fornemmelse for iscenesættelse.







