0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kunstredaktøren fik en sanseåbenbaring: Ikke nok så god en bog om Holmens Kirke kan hamle op med selve kirken

Man behøver ingen ledestjerner for at besøge Holmens Kirke. I anledning af kirkens nys overståede jubilæum – og en bog om kirken – satte kunstredaktør Peter Michael Hornung sig en dag ind i kirken. for at kigge og fundere over et 400 år gammelt kulturtilbud midt i København.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Roberto Fortuna.
Foto: Roberto Fortuna.

Imponerende hvad en skarp kniv kan udrette, hvis kniven altså ligger i hånden på billedskæreren Abel Schrøder, som i 1661 skar altertavlen i Holmens Kirke.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Hvornår har du sidst været i Holmens Kirke? Bare for at se dig omkring og bruge dine sanser?

Når du får dette spørgsmål, er det selvfølgelig, fordi jeg selv lige har været der. Marmorkirken er ellers den kirke, der er nærmest min bopæl. Og efter den kommer Garnisonskirken på Sankt Annæ Plads. Men den første søndag i det nye år var jeg i kirken ved Holmen, fordi kirken lige har haft jubilæum, og jeg ønskede at genopfriske mit bekendtskab med jubilaren.

Her sad jeg så med mange andre og kiggede i bygningens længderetning op mod to værker, der kan konkurrere med det meste af den kunst, der ellers kun findes på danske museer.

Det ene værk er den overdådigt udsmykkede altertavle i udskåret træ, som stod færdig i 1661, og det andet er den ikke mindre figurrige prædikestol, som kom til året efter. Uden billedskæreren Abel Schrøder (1602-76) havde der nok været både en altertavle og en prædikestol, for det skal der være i en kirke. Men de havde med garanti ikke været nær så flotte. For mesteren Abel Schrøder er blevet synonym med den stil, der i Norden går under navnet bruskbarok. I bruskbarokken myldrer det med figurer, motiver og mønstre. Øjet må overgive sig.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce