Med ’Kinafarerne’ har Benjamin Asmussen begået et særdeles indsigtsfuldt værk, der er et pragteksempel på, hvad nye tilgange til historien kan frembringe. Bogen er også en medrivende fortælling om den måde, hvorpå Asiatisk Kompagni kom til at bidrage til omformningen af København.

Seks hjerter: ’Kinafarerne’ er en fryd at læse og et pragteksempel på, hvad nye tilgange til historien kan frembringe

På billedet bliver porcelænet til det europæiske marked omhyggeligt pakket ned inden afskibningen fra Canton.
På billedet bliver porcelænet til det europæiske marked omhyggeligt pakket ned inden afskibningen fra Canton.
Lyt til artiklen

I 1732 fik Asiatisk Kompagni kongelige privilegier ved en bevilling, som gav selskabet dansk monopol på handlen med Indien og Kina. I de første 10 år af kompagniets levetid var der nogenlunde ligelig fordeling mellem antallet af skibe, som blev sendt til Indien og Kina. Fra omkring midten af 1740’erne kommer handlen med Kina til at udgøre kerneforretningen i virksomheden. Dels var der bedre varer at købe i form af te og porcelæn, dels var der en større efterspørgsel efter disse varer på det europæiske marked. Der blev tjent store summer, og der blev skabt et helt særligt system og netværk i relation til den danske Kina-handel. ​​

Dette er emnet for Benjamin Asmussens særdeles velskrevne og indsigtsfulde bog. Den stiller skarpt på kompagniets nøgleaktører og det globale netværk, som i praksis fik handlen til at fungere.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her