0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bliver det Maren Uthaug? Sara Omar? Thomas Korsgaard?: Med De Gyldne Laurbær ved man aldrig

I år er favoritfeltet til den populære litteraturpris meget åbent, men prisen kunne sagtens havne hos en forfatter, som er kendt for at have fået tusindvis af læsere på rekordtid. Og lunkne anmeldelser.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Læserne kan lide Maren Uthaugs 'En lykkelig slutning', men er det for tidligt at give hende De Gyldne Laurbær? 

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

De Gyldne Laurbær bliver uddelt 30. januar. Uanset om det er retfærdigt eller ej, er det den litteraturpris, danskerne kender. Hvis en forfatter har fået De Gyldne Laurbær, bliver modtageren opfattet som en succes. Gode anmeldelser er underforstået. Men historien har flere eksempler på, at prismodtageren ikke nødvendigvis er en anmelderdarling.​​​​

Det kunne også blive tilfældet i år. Ingen andre har på så kort tid trukket så mange læsere og tilhørere landet rundt som Sara Omar med ’Skyggedanseren’. Og ingen har afsat så dybe panderynker hos anmelderne. Alle kan være enige om, at de brutale historier om undertrykkelse og mishandling af kvinder i den muslimske verden skal fortælles, men skriver Omar god litteratur? Ikke hvis man spørger anmelderne.​​​​

De Gyldne Laurbær er uddelt siden 1949, og ingen forfatter har noget imod at stå på den liste ved siden af Karen Blixen, Thorkild Hansen, Suzanne Brøgger og Peter Seeberg. Kvinderne var klart i undertal i begyndelsen. Kun tre kvinder fik prisen i løbet af de første 24 år. Den fjerde kvinde blev Anna Ladegaard. Hun fik den for ’Egoisterne’.​​​​

Romanen blev anmeldt her i avisen 10. oktober 1973 af Bent Mohn, som syntes, romanen begyndte godt, men ellers gav han ikke ved dørene: »Den nye roman afslører svaghederne i Ladegaards forfatterskab og røber kun i glimt hendes store talent. Den er en meget stor skuffelse«, lød afslutningen.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce