Når man skal se en udstilling, der er et forsøg på at rumliggøre sproget, så man kan gå rundt i det, som man går rundt i en bygning, er det smart at være en litteraturlektor og en arkitekt, der følges ad. Så arkitekten og jeg tog sammen til Sorø Museum en januarsøndag velsignet af vintersol for at se udstillingen ’Sproghospitalet’, konciperet i samarbejde mellem digteren Morten Søndergaard, scenografen Annesofie Becker og museumsinspektør Helle Brøns.

’Sproghospitalet’ er indrettet i museets underetage og opbygget som en hospitalsgang med 9 stuer: venteværelse, modtagelse, fødestue, observation, operationsstue, intensivafdeling, opvågning, udskrivning, depot. Desuden et andagtsrum på 1. sal med finurlig interaktiv lydkunst samt marmorgravplader med indgraverede døde metaforer i museets gård. Med udstillingskataloget, udformet som en vandrejournal i brun kuvert, under armen betrådte jeg hospitalet som læge snarere end som patient.