0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Rapport fra en udstilling om sprog: »Det er noget rod«, siger arkitekten. Ja, sproget er noget rod​​

Det forladte psykiatriske hospital i Volterra og en patient, der skrev på dets mur, er kilden til udstillingen ’Sproghospitalet’ i Sorø såvel som til Morten Søndergaards smukke fotografi- og digtbog ’Journal 2019’.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Nannetti var patient på det psykiatriske hospital i etruskerbyen Volterra, og her gik han i flere år og ridsede en lang tekst ind i muren med sit bæltespænde.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Når man skal se en udstilling, der er et forsøg på at rumliggøre sproget, så man kan gå rundt i det, som man går rundt i en bygning, er det smart at være en litteraturlektor og en arkitekt, der følges ad. Så arkitekten og jeg tog sammen til Sorø Museum en januarsøndag velsignet af vintersol for at se udstillingen ’Sproghospitalet’, konciperet i samarbejde mellem digteren Morten Søndergaard, scenografen Annesofie Becker og museumsinspektør Helle Brøns.

’Sproghospitalet’ er indrettet i museets underetage og opbygget som en hospitalsgang med 9 stuer: venteværelse, modtagelse, fødestue, observation, operationsstue, intensivafdeling, opvågning, udskrivning, depot. Desuden et andagtsrum på 1. sal med finurlig interaktiv lydkunst samt marmorgravplader med indgraverede døde metaforer i museets gård. Med udstillingskataloget, udformet som en vandrejournal i brun kuvert, under armen betrådte jeg hospitalet som læge snarere end som patient.

Hver af ’hospitalets’ stuer er som et raritetskabinet med genstande og kunstværker, der på den ene eller anden måde befinder sig i stuenavnets associationsfelt.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce