Lad venligst føre til protokols, at bødlen er gået i forbøn for offeret. Jeg har tryglet redaktøren: Kan vi ikke blot lade denne bog gå i glemmebogen, ligesom vi hver uge ignorerer snesevis af udgivelser, der ikke findes værdige til læsernes – din – tid.
Nej, sagde den ubarmhjertige redaktør. Når et velestimeret forlag smider »den første biografi« om Bjarne Corydon på gaden, og den viser sig at være produceret af en vred amatør, så har vi en forpligtelse til at advare læserne.







