Lyt til artiklen
Der er bøger, om hvilke man allerede efter nogle få linjer, nogle få sider, kan sige: Det her er ikke en god bog.
Bjørn Poulsens ’Opkald fra Mælkevejen’ er en af dem. Jeg ved ikke, om det er, fordi Poulsen (f. 1959) er billedhugger, eller om det er, fordi det er hans første bog, hans debut, men fra første side kan man mærke, at det ligesom ikke kører. Og så kan det være ligegyldigt, at romanen tager udgangspunkt i »hans eget liv«, som der står på flappen, at det er en selvbiografisk historie om en psykisk syg mor og et jeg, der stadig som granvoksen mand og billedhugger kæmper med at forstå og forlige sig med sin mor, der kimer ham ned i tide og utide.
