Fælles for de bøger, der er skrevet for børn og unge om Anden Verdenskrig, er en vedvarende undren. Hvad er det lige, der sker? De færreste går efter at forklare kernen i ugerningerne – det er alligevel heller ikke muligt! – så i stedet registreres den snigende galskab, hadet og det blinde øje.
Allerstærkest måske i italienske Roberto Innocentis mageløse billedværk ’Rose Blanche’ om en tysk pige, der langsomt når til klarhed omkring al den både pomp og elendighed, der har omgivet hendes barndom. Ude i skoven opdager hun til sidst barakker gemt bag pigtråd, og så er den historie ikke længere. Innocentis værk er blevet sammenlignet med Peter Bruegel den ældres, hvilket han er stolt over. Bogen er også en hyldest til den tyske modstandsgruppe ’Den hvide rose’.
