Visse fortællerstemmer taler meget direkte til en. Det er, som om de griber ens hånd og uden videre trækker af sted med en. Sådan har jeg det med Julija, jegfortælleren i Anna Kozlovas roman ’F20’. ​

Julija bor i en lejlighed i Moskva sammen med sin mor, mormor og lillesøsteren Anjutik, som hun deler værelse med. Familiens liv arter sig anderledes end så mange andres, præcis hvordan fortæller Julija med dén uimodståelige muntre tørhed, som tilhører det halvvoksne barn.