Man kan læse Leena Krohns lille bog ’Fortabelsen’ som en renselsesproces, skriver Thomas Bredsdorff i denne anmeldelse.

Fabulerende fantasi: Finurlig finsk forfatter forvrænger folk og fæ fuldstændig fænomenalt

Lossepladsen bliver mere virkelig end forlystelsesparken i Leena Krohns lille bog. Foto: Sara Galbiati/POLFOTO
Lossepladsen bliver mere virkelig end forlystelsesparken i Leena Krohns lille bog. Foto: Sara Galbiati/POLFOTO
Lyt til artiklen

Hvis du var en ting, hvor ville du så helst være, i pantelånerens skuffe eller på kontoret for tabte ting, her kaldet ’fortabelsen’? Blandt de to muligheder vil Leena Krohns fortæller nok vælge en tredje, lossepladsen. Hun har håndteret både pant og hittegods, set ting komme og gå, tro, de er noget, blive glemt og sendt videre. Eller bare aldrig samlet op og sendt direkte til ’sandhedens plads’, lossepladsen, nu om dage omdøbt til genbrugspladsen.

Krohn er selv en begavet genbruger – af eventyr og kafkaske grotesker. Hendes løst koblede kapitler begynder i en art forlystelsespark, hvor intet er, hvad det giver sig ud for. I en tom telefonboks står en nøgen kvinde og vrider sig, mens hun bliver plaget af en sværm fluer. Skal man hjælpe hende ud, eller er hun ved at opføre et skuespil med sig selv i rollen som Fluernes Dame?

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her