Det ville være synd at sige, at jeg kan relatere til Amaryllis Fox. Der er faktisk ikke et eneste valg, hun træffer, som jeg kan forstå, mindst af alt valget om at lade sig hverve af CIA som kun 21-årig. For slet ikke at tale om at få et barn, mens hun arbejder deep undercover som kunsthandler i Shanghai med regelmæssige farefulde missioner til Mellemøsten, der indebærer møder med våbenhandlere, med sit lille spædbarn i en bæresele på maven. Det er det, der gør ’Mit liv undercover – ung kvinde i CIA’ til en ret fascinerende, nærmest antropologisk læseoplevelse. Hvordan forstår et menneske, der kan leve sådan et liv, sig selv? Spoiler alert: det gør sådan en person måske heller ikke.
Bogen er først og fremmest en guldgrube af faktuel information om, hvordan det foregår, når en ung person rekrutteres til CIA. Vi indvies i løgnene, Fox må fortælle sine nærmeste, den intense træning på ’Farmen’, hvor de unge føl agerer agenter i et simuleret Truman-show-agtigt samfund, og vi følger Fox ud i det ensomme liv undercover, hvor hun har til opgave at opsnappe atomare våben, før de lander i hænderne på terrorister.
