Der er hårdt brug for bøger om byplanlægning. Særligt når de anbefaler en blødere og mere humanistisk indstilling. Desværre er ’Blød by’ skrevet i et blodfattigt sprog og en vildt selvhøjtidelig tone. Billederne er til gengæld gode.

Denne bog er pakket ind som et stykke chokolade, og man får lyst til at spise det hele i én mundfuld. Men i stedet for kokos er der fiskeolie indeni

Billederne er det bedste ved bogen. Her er det Vester Voldgade i København i solskin. Foto: Gehl Architects
Billederne er det bedste ved bogen. Her er det Vester Voldgade i København i solskin. Foto: Gehl Architects
Lyt til artiklen

I dette øjeblik, i et kontorlokale nær dig, modtager en borgmester, en grundejer eller en trafikplanlægger dagens post, og i bunken af post ligger en boblekuvert, og i boblekuverten ligger en bog, himmelblå og hvid med solgul titel, som var den en Bounty Bar, og snart sidder de alle i deres sofaer og læser, intensivt, koncentreret, former ordene med læberne i sikker forvisning om, at et eller andet sted herinde, på en af disse 248 muntre sider, blandt de mange snapshots og søjler og grafer og planer og sektioner, findes svaret, hemmeligheden bag det at planlægge en levende by.

David Sim er kreativ chef hos Gehl Architects. Han er født i Edinburgh, bor i Lund og arbejder i København, og man er ikke tvivl om, at han berejst som få, for billederne i bogen er fra alle steder, fra Europa, Asien, Australien og Nordamerika. Sådan ser hverdagen nemlig ud for en partner hos Gehl, tegnestuen, der mere end nogen anden er kommet til at repræsentere den beundrede københavnske måde at leve på – med byggeri, der er i lille målestok og menneskecentreret, fodgængervenligt og fortættet. Nævn mig bare en enkelt regeringschef, der ikke gerne vil lære af ’Wonderful Copenhagen’.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her