0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Folkemord og statsterrorisme: Bliv klogere på heksens politiske historie

I litteraturen har heksen nydt stigende akademisk opmærksomhed igennem det seneste årti, hvor hun hyldes som den modstandsfigur, der kan tale en overmagt imod. Her giver Politikens kritiker Nazila Kivi sit bud på tre af de mest interessante eksempler.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Margrethe Kruse Ellegaard
Illustration: Margrethe Kruse Ellegaard
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

1’Caliban and the Witch’af Silvia Federici

Denne klassiker beskriver og forklarer ikke kun heksejagten i middelalderen, men hvad der gik forud for den, hvad den var forbundet med af andre undertrykkelsessystermer, og hvad der fulgte efter den. Federici, som er en italiensk feministisk marxist, skriver blandt andet om den primitive akkumulation, der handler om privatisering af de fælles dyrkningsarealer og begyndelsen på kapitalismen. Hun skulle i øvrigt have været i Danmark i forbindelse med Alt_Cph-festivalen, men deltog i stedet i en onlinesamtale, hvor jeg talte med hende om hekseafbrændingerne, og hvordan de var udtryk for folkemord og statsterrorisme mod kvinder og politiske dissidenter i samtiden.


2’Heksetekster’af Unica Zürn

Den tyske avantgardekunstner og forfatter Unica Zürns ’Heksetekster’ består af anagramdigte og blev udgivet i et stærkt begrænset oplag af mikroforlaget Officin for nogle år siden. Hun er et mørkt, men dragende bekendtskab; også hendes ’Mørkt forår’ om en pige, der vokser op i mellemkrigstidens Berlin, er barsk og smuk læsning.


3 ’Killing Kanoko’ af Hiromi Ito

Hiromi Ito er en japansk radikalfeministisk digter og kultfigur.

Kanoko er fortællerens baby. Gennem besværgelser og invokationer beskriver hun en fødselsdepression, der ryster én i ens grundvold: »I want to get rid of Kanoko/I want to get rid of filthy little Kanoko/I want to get rid of or kill Kanoko who bites off my nipples«.


Læs mere:

Annonce