Sproget er overraskende gammeldags i slægtsromanen om familien Brinch, der vil fortælle Danmarkshistorie med vægt på de marginaliserede.

Ny roman har selvsikkert schwung, men sproget er forbløffende bedaget

Lise Ringhof og Erik Valeur har skrevet en indigneret slægtsroman, med sans for menneskers længsler og hemmeligheder. Foto: Gutkind/Robin Skjoldborg
Lise Ringhof og Erik Valeur har skrevet en indigneret slægtsroman, med sans for menneskers længsler og hemmeligheder. Foto: Gutkind/Robin Skjoldborg
Lyt til artiklen

Der står »slægtsroman« på forsiden, og det er vigtigt at bide mærke i, inden man går i gang med at læse ’Det er de danske som flygter’, første bind i en trilogi. Genren excellerer i skæbnetro, hjemstavnskærlighed og ulykkelig kærlighed, og den skabelon er Lise Ringhof og Erik Valeur tro mod. Sammenstødet mellem fornuft og følelse får livsbaner til at kollidere, mens den store verdens begivenheder slår gnister i denne folkelige fortælling om slægten Brinch fra år 1900 frem til 1950.

I begivenhedernes centrum befinder Erling Brinch fra Fanø sig. En veg ’Lykke-Per’-figur, som flakser mellem det jyske og hovedstaden uden at indhente sine længsler. Hans barndom er ensom og dybt præget af en fatal hændelse, som påfører ham en næsten bibelsk følelse af skyld, fordi han valgte forkert. Udstødt af de andre drenge bliver han ven med Hubert, den vanskabte og bortgemte stakkel fra drengehjemmet, som han lærer at læse, og som bliver hans fortrolige og en ven af huset, indtil Erling efter at være blevet student søger ud i verden.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her