Ifølge Hegel er historien fundament for vores erkendelse af verden. Hvis ikke vi lærer af den, er vi dømt til at gentage dens fejltrin, skriver Karsten Ifversen i dette essay i anledning af en ny bog om den tyske filosof.

Kan vi lære noget af en 250 år gammel eurocentriker, der gik ind for at slå på børn?

Lyt til artiklen

Hvorfor skal vi læse Hegel i dag? Er det ligesom spørgsmålet: Hvorfor skal vi høre Beethoven i dag? Ikke blot er de begge født for 250 år siden, de er også uomgængelige på hver sit felt. Hvor noget af Beethovens musik såsom hans symfonier er blevet kanon, som alle senere komponister har måttet forholde sig til, og andet som hans sene strygekvartetter stadig kan fremstå radikalt moderne, således er det også med Hegels tænkning. Den står som et udtryk for sin tid, uomgængelig i filosofihistorien og stadig højst levende i sine virkninger.

Men modsat den vedvarende glæde ved at høre Beethovens musik er det kun få af Hegels tekster, der er en fornøjelse at læse. Han omstændelige stil med lange indskudte sætninger er et problem for en nutidig læser. Men hans indsigt lever i bedste velgående. Med justeringer gennemsyrer den dagens humanistiske tænkning.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her