0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kan vi lære noget af en 250 år gammel eurocentriker, der gik ind for at slå på børn?

Ifølge Hegel er historien fundament for vores erkendelse af verden. Hvis ikke vi lærer af den, er vi dømt til at gentage dens fejltrin, skriver Karsten Ifversen i dette essay i anledning af en ny bog om den tyske filosof.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Hvorfor skal vi læse Hegel i dag? Er det ligesom spørgsmålet: Hvorfor skal vi høre Beethoven i dag? Ikke blot er de begge født for 250 år siden, de er også uomgængelige på hver sit felt. Hvor noget af Beethovens musik såsom hans symfonier er blevet kanon, som alle senere komponister har måttet forholde sig til, og andet som hans sene strygekvartetter stadig kan fremstå radikalt moderne, således er det også med Hegels tænkning. Den står som et udtryk for sin tid, uomgængelig i filosofihistorien og stadig højst levende i sine virkninger.

Men modsat den vedvarende glæde ved at høre Beethovens musik er det kun få af Hegels tekster, der er en fornøjelse at læse. Han omstændelige stil med lange indskudte sætninger er et problem for en nutidig læser. Men hans indsigt lever i bedste velgående. Med justeringer gennemsyrer den dagens humanistiske tænkning.

Filosofi kan beskrives som en stræben efter indsigt. At man kan gennemskue verden, sig selv og andre mennesker, betingelserne for livet, sproget, kærligheden, og hvad der ellers synes vigtigt at forstå, for at man kan blive fri. Fri til at handle ansvarligt i overensstemmelse med verdens sande beskaffenhed. Men filosofferne, der har tænkt systematisk og indgående over disse ting, har ofte fundet det modsatte af det efterstræbte: at der er grænser for indsigten og dermed for friheden.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce