0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

5 hjerter: Det handler ikke om alkohol eller kvindeligt selskab. Det handler om noget, der er værre. Ingenting

Omveje og udenomssnak, indskud og indfald er den uimodståelige koreografi i Niels Barfoeds 34 korte elegant slentrende essays om levende og døde, kærlighed og krig.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Karin Blid Alsbirk
Foto: Karin Blid Alsbirk

Med sine to velklædte meter og spadserestok fortæller Niels Barfoed vidt og bredt om sit barndomskvarter ved Vester Voldgade til kvarteret omkring Nyhavn.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Ingen vej udenom’ hedder Niels Barfoeds seneste bog. I kombination med skulpturen af den faldne soldat, der pryder forsiden, forstår vi: Der er ingen vej uden om døden. Men samtidig er der intet andet inde i bogen end netop veje udenom. Omveje og udenomssnak er det styrende princip i de små essays, der ofte varsler en pointe, men skubber den foran sig: »Jeg skal nok komme til min pointe, men jeg vil gerne lige …«; »Nå, det kommer jeg til, måske«. Syntaktiske indskud og associerende indfald holder os hen og i live, i rigtig meget live. Det er digressionen som drivkraft.

Det er næsten lige så digressivt, som når Barfoeds gode ven Klaus Rifbjerg midt i et forord til en bog om Politikens fotografer får det indfald at fortælle historien om dengang, han som dreng kørte sin fars nye Borsalino-hat over med en græsslåmaskine(!)

Det hører vi om under overskriften ’BAGHOLD’, hvor Borsalino-digressionen fører til beretningen om de af Rifbjergs pludselige indfald, som vor fortæller selv har været offer for, kulminerende med den vinternat på Rådhuspladsen, hvor vennen rev en mappe med manuskripter ud af hånden på ham og smed den op på en forbikørende lastbils snelæs. Beretningen er fuld af kærlighed og alt andet end offeragtig; de pludselige indfald betragtes som beslægtede med vennens »eventyrlige slagfærdighed«, der til tider var »uimodståelig«, til tider »lammende«.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce