0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

5 hjerter: Nogle forelskelser er så voldsomme, at selve kærligheden kun kan skuffe

Madame Nielsen afslutter sin romantrilogi om kærligheden med en smuk klagesang om den store forelskelse, der ikke kunne overleve hverdagen. Som de andre bøger i trilogien er ’Lamento’ vidunderligt skrevet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Eirik brekke
Foto: Eirik brekke

Madame Nielsen afslutter romantrilogi om kærlighedens væsen på blændende vis.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Da jeg vågnede her til morgen, havde jeg drømt to ting: 1) at Madame Nielsens seneste roman, ’Lamento’, bestod af en række lysende punkter, og at jeg bare skulle regne ud, hvordan de var forbundet, og 2) at jeg spiste et stykke brød med dampende varm leverpostej.

Det sidste er uomtvisteligt inspireret af Madames roman, hvor jegfortælleren erindrer, hvordan hun som ung lå i sengen med sin elskede og delte erindringer »om alt det, vi havde fået at spise i vores barndom og aldrig igen skulle smage«, herunder »den dampende varme leverpostej, at grave den op af den brandvarme foliebakke med en ske og lægge den på franskbrødsskiven, luksus, med birkes, blå som i blå som i bleu, løfte denne flåde op og gabe over den og mærke tænderne skære gennem agurkeskiven (dén knasen) og ned i postejens grove dyriske indvold, det drivende fedt og smørret, der smelter ind i det hvide brød, skorpen, der skærer i ganen, de blå birkes der males, og den fede olie presse ud, den vidunderligt klistrede masse af det alt sammen, der glider ned gennem svælget, og det varme lys over barndommens røde køkkenbordplade«.

Det er den slags sansninger og erindringer, der kan deles af dybt forelskede – og i litteraturen. I en roman og mellem to elskende i en seng kan den »ligegyldige« erindring finde sin plads, sin gyldighed.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce