0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Giv en julegave, der glæder langt ind i det nye år. Giv et abonnement på Politiken

Aksel kan ikke se forskel på uld og bomuld. Men det kan Anna

Det vrimler med bøger om tekstil- og tekstilarbejde i ny dansk litteratur. De interesserer sig for kunstformer og håndværk, man tidligere har affejet som ’kvindearbejde’, og sætter fokus på, at vores beklædningsdele bærer historier med sig.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jesper Stormly Hansen
Foto: Jesper Stormly Hansen

Kvinder har historisk set stået for det meste af verdens tekstilproduktion. Her er en kvinde fanget i sommeren 1977 på Christiania i gang med at sy.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

En forårsdag under lock down gik jeg forbi Nicoline Garn på Nørrebro. Ud ad butikkens dør var en kø på omkring 25 meter af unge kvinder, som skulle have garn, strikkepinde, maskemarkører: Klar til at strikke sig gennem covid-19-foråret. Vægtæpper er in, som var vi i 1970’erne. Det diskuteres jævnligt, hvornår en beklædningsdel er kulturel appropriation, og maskeringsforbuddet fra 2018 har understreget, at påklædning er et dybt politisk anliggende.

Nu viser flere nye skønlitterære værker også, hvordan vores liv er fulde af tekstiler, og tekstilerne fulde af politik.

Men forbindelsen mellem tekst og tekstil er ikke ny. Ordene kommer begge fra det latinske textus, som betyder at væve. I daglig tale er forbindelserne også tydelige: Man taler om at ’væve’ en historie, man ’trækker tråde’, holder ’den røde tråd’, ’binder knude’ på fortællinger og ’samler op’ på diskussioner, som var det strikketøj.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce