Det vrimler med bøger om tekstil- og tekstilarbejde i ny dansk litteratur. De interesserer sig for kunstformer og håndværk, man tidligere har affejet som ’kvindearbejde’, og sætter fokus på, at vores beklædningsdele bærer historier med sig.
Aksel kan ikke se forskel på uld og bomuld. Men det kan Anna
Det vrimler med bøger om tekstil- og tekstilarbejde i ny dansk litteratur. De interesserer sig for kunstformer og håndværk, man tidligere har affejet som ’kvindearbejde’, og sætter fokus på, at vores beklædningsdele bærer historier med sig.
Aksel kan ikke se forskel på uld og bomuld. Men det kan Anna
Kvinder har historisk set stået for det meste af verdens tekstilproduktion. Her er en kvinde fanget i sommeren 1977 på Christiania i gang med at sy. Foto: Jesper Stormly Hansen/POLFOTO
Lyt til artiklen
Henter...
En forårsdag under lock down gik jeg forbi Nicoline Garn på Nørrebro. Ud ad butikkens dør var en kø på omkring 25 meter af unge kvinder, som skulle have garn, strikkepinde, maskemarkører: Klar til at strikke sig gennem covid-19-foråret. Vægtæpper er in, som var vi i 1970’erne. Det diskuteres jævnligt, hvornår en beklædningsdel er kulturel appropriation, og maskeringsforbuddet fra 2018 har understreget, at påklædning er et dybt politisk anliggende.
Nu viser flere nye skønlitterære værker også, hvordan vores liv er fulde af tekstiler, og tekstilerne fulde af politik.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
