Efter samtalen om sexisme de seneste uger har bredt sig fra mediebranchen til både politikere, læger og advokater, tog et af Danmarks store forfatternavne i dag et skridt ind i debatten. Hvorefter hun med det samme tog to skridt ud igen.
På Instagram skriver den prisvindende forfatter Leonora Christina Skov, at hendes næste bog skal handle om hendes vej ind i forfatterskabet. Og i forlængelse deraf om hendes »traumatiske #MeToo-oplevelser i forlagsbranchen«.