Tre års arbejde var slut. Bogtrykkeriets maskiner var fodret med godt 400 siders tekst. Det var bare at trykke på start-knappen. I stedet blev der i sidste minut råbt stop, da biografien om den finlandssvenske forfatter Märta Tikkanen skulle produceres.
Lige siden har litteraten og forfatteren Johanna Holmström og Märta Tikkanen plus dennes datter Susanna Ginman været i et offentligt skænderi. Den svenske titel på bogen er ’Borde hålla käft – en biografi om Märta Tikkanen’.
Den finlandssvenske avis Hufvudstadsbladet har omtalt konflikten som en ren nedsmeltning, hvor begge parter har følt sig urimeligt og usagligt behandlet af modparten.
Märta Tikkanen er i dag 85 år og huskes stadig for berømte udgivelser som ’Mænd kan ikke voldtages’ og ’Århundredets kærlighedshistorie’, der blev udgivet i midten af 1970’erne og slog igennem internationalt.
Opgøret om selvbiografien har vakt stor opmærksomhed, fordi Märta Tikkanen er kendt for at skrive meget selvbiografisk, og en del af uenigheden om den nye biografi har været, at Tikkanen ønskede at sløre identiteten på nogle af de mænd, hun for år tilbage har haft kærlighedsforhold til, og det synes Holmström er sært.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind