0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

5 hjerter til svensk snobberi: Jan Guillou er omsider i mål med sin moumentale romansuite. Sidste bind hører til de bedste

Jan Guillou er omsider i mål med sin lange slægtssaga. Og sidste bind hører til de bedste i serien.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
BJERG MØLLER JONATHAN
Foto: BJERG MØLLER JONATHAN

Jan Guillou inkarnerer alle danskernes fordomme om de stilige svenskere med deres aristokratiske socialisme og forkærlighed for akademiske titler. I sidste bind af hans kæmpe romansuite er han i storform.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I min og 1950’ernes folkeskole lærte vi, at svenskerne var mere stilige og strikte med hensyn til regler og ritualer end vi lattermilde danskere. Svensken er glad for adel, militær og akademiske titler. Nogle kalder dem sågar for tyskere forklædt som mennesker. Alt sammen selvfølgelig fordomme fabrikeret på nationale mindreværdskomplekser og latent misundelse.

Men læser du den svenske forfatter Jan Guillous forfatterskab, så lever han faktisk tit op til alle disse dårende danske idiosynkrasier. Ikke mindst i sin mammutvoluminøse og gigantiske panorama af hele 1900-tallet, ’Det store århundrede’. En 10-binds romansuite, hvor ’Enden på historien’ er sidste kapitel.

Sagaen handler om den norsk-svenske familie Lauritzen fra beskedne bondekår i Norge over bonede gulve og solide studier gift ind i germansk højadel. Begavet med afkom som helte i både den tyske og engelske hærs tjeneste. Overvejende tyskvenlig fra bind et.

I ’Brobyggerne’ fra 2011 kører vi ind over begge verdenskrige med idyllisering af den foretagsomme svenske tyskvenlighed, blind for nazisme og antisemitisme indtil den russiske sejr ved Stalingrad. Provokerende på grænsen til det monstrøst urimelige og usande. Men personligt hæmningsløs og uhildet i elan og intention har han ført os igennem krig og fred, krise og kaos, nød og elendighed, kærlighed og kabale. Med de tre brødre og deres afkom som trefoldigt anker – Lauritz, Oscar og Sverre – de to sidste har Jans egne mellemnavne. To gifter sig med adelsfrøkner, Sverre, den homoseksuelle lillebror, flytter sammen med en kunstelskende engelsk lord.

Forholdet til Danmark er for forfatteren so oder so ambivalent. Han mener nogle gange, at vores monark snarere hedder Pia Kjærsgaard end dronning Margrethe. En passant får vi altid en svensk springskalle. I ’Enden på historien’ er det Danmarks EM-sejr over Tyskland i 1992, hvor du lige skal vide, at Danmark fik stryg i Sverige i kvalifikationsrunden.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce