0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Litterær mode: Spøgelser giver stemme til de umælende: ofrene, de glemte, de statsløse, de overhørte, de skæve

I bøgernes verden kan selv døde tage ordet. Det rummer en politisk mulighed for at lade de undertrykte komme til orde.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard

Der er en del gengangeri i tidens litteratur. Også hos Olga Ravn, som bl.a. har skrevet romanen 'Celestine' om en indemuret kvinde.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Den nyere fortælleteori har rettet sin opmærksomhed på de træk ved fortællingen, der overskrider det realistiske. Den kalder disse træk ’unaturlige’.

Den taler om ’unaturlige stemmer’, forstået som de steder i litteraturen, hvor stemmen er henlagt til nogen eller noget, der i virkeligheden slet ikke kan tale: et dyr, et stykke sæbe, et hav, en afdød.

Men at lægge en stemme i det umælende er sådan set ikke noget nyt, det er et ældgammelt litterært trick, med et skønt oldgræsk ord kaldes det prosopopeia.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce