I bøgernes verden kan selv døde tage ordet. Det rummer en politisk mulighed for at lade de undertrykte komme til orde.
Litterær mode: Spøgelser giver stemme til de umælende: ofrene, de glemte, de statsløse, de overhørte, de skæve
I bøgernes verden kan selv døde tage ordet. Det rummer en politisk mulighed for at lade de undertrykte komme til orde.
Litterær mode: Spøgelser giver stemme til de umælende: ofrene, de glemte, de statsløse, de overhørte, de skæve
Der er en del gengangeri i tidens litteratur. Også hos Olga Ravn, som bl.a. har skrevet romanen 'Celestine' om en indemuret kvinde. Foto: Miriam Dalsgaard/POLFOTO
Den nyere fortælleteori har rettet sin opmærksomhed på de træk ved fortællingen, der overskrider det realistiske. Den kalder disse træk ’unaturlige’.
Den taler om ’unaturlige stemmer’, forstået som de steder i litteraturen, hvor stemmen er henlagt til nogen eller noget, der i virkeligheden slet ikke kan tale: et dyr, et stykke sæbe, et hav, en afdød.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Der er mange grænseoverskridende måder at blive såkaldt cancelleret på. Men her i 2026 viser det sig, at der er mindst lige så mange måder at få et comeback på. Hvad var det, #metoo satte i gang, og har vi glemt det? I podcasten 'Den Levende' undersøger Eva Eistrup og Lotte Folke, hvordan man gør comeback. De kigger nærmere på Johnny Depp, Martin Brygmann, Naser Khader, Peter Aalbæk og flere. Hvad skal der til for at komme tilbage i manegen i 2026, og hvis hjælp skal man have?