I bøgernes verden kan selv døde tage ordet. Det rummer en politisk mulighed for at lade de undertrykte komme til orde.

Litterær mode: Spøgelser giver stemme til de umælende: ofrene, de glemte, de statsløse, de overhørte, de skæve

Der er en del gengangeri i tidens litteratur. Også hos Olga Ravn, som bl.a. har skrevet romanen 'Celestine' om en indemuret kvinde. Foto: Miriam Dalsgaard/POLFOTO
Der er en del gengangeri i tidens litteratur. Også hos Olga Ravn, som bl.a. har skrevet romanen 'Celestine' om en indemuret kvinde. Foto: Miriam Dalsgaard/POLFOTO
Lyt til artiklen

Den nyere fortælleteori har rettet sin opmærksomhed på de træk ved fortællingen, der overskrider det realistiske. Den kalder disse træk ’unaturlige’.

Den taler om ’unaturlige stemmer’, forstået som de steder i litteraturen, hvor stemmen er henlagt til nogen eller noget, der i virkeligheden slet ikke kan tale: et dyr, et stykke sæbe, et hav, en afdød.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

Mest læste

    1

  1. Hun var et af Det Kgl. Teaters helt store navne, da hun pludselig besluttede sig for at lave noget helt andet

    2. 2

  2. Nu gider hun ikke høre på mere pis fra Trump

    3. 3

  3. Britisk Eurovision-ekspert: Sådan har vi aldrig set kassen før

    4. 4

  4. Der er en ting, som dæmper angsten. Hvorfor benytter vi den ikke noget mere?

    5. 5

  5. Hun havde ikke hørt fra sin kendte eksmand længe. Pludselig fortalte han alt om deres brud i populær podcast

    6. 6

  6. De samme ord, jeg lærte at forsvare som palæstinenser, bruger flere danskere nu om sig selv

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her