0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

2 hjerter: Plottet i ny Lars Kepler-bog er slattent som en tartelet i regnvejr

Der trædes godt med vande på de alt for mange sider i nyeste epos fra ægteparret bag Lars Kepler-pseudonymet. Men parret kan grine hele vejen til banken.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Ewa-Marie Rundquist
Foto: Ewa-Marie Rundquist

Det er ægteparret Alexander og Alexandra Coelho Ahndoril, der gemmer sig bag forfatternavnet Lars Kepler. I deres nyeste bog kører klicheerne i overdrev.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Sagnet siger apokryft, at Gyldendal købte Lars Kepler i håb om at kapre noget, som lignede succesen Stieg Larsson, som Modtryk havde snuppet for næsen af det lurmærkede kæmpeforlag.

Og ja, Kepler, alias ægteparret Alexander og Alexandra Coelho Ahndoril, sammensatte lidt i retning af samme opskrift en stærk blodsuppe krydret med krasse kødboller, der over blusset lignede historier om mænd, der hader kvinder.

I hvert fald de første bind med den finsk-svenske strisser Joona Linna. Bøgerne om denne politimand med spiritistisk samisk blod, sjælens sorgarbejde samt evig vinterkrig i et sørgmodigt sind var so oder so spændende i sit design. Bortset fra denne slidte kliché i utallige svenske krimier, den mutte finne, som taler det svenske modersmål med markant accent fra de tusinde søers land med falankser af fyrretræer svøbt i hang til heftig vodka og hed sauna.

Siden er det blevet mere og mere sadistisk, smagløst og ganske simpelt ækelt. Spektakulært og sensationelt larmende i en særegen uskøn staccato-prosa. Gravalvorligt i mol og ganske humorforladt som en dødsannonce sidst i december.

I ’Spejlmanden’ vender hypnotisøren Erik Maria Bark fra bind 1 rådgivende tilbage med gys og gru. En ung pige forsvinder, og nogle pigeben saves af, og andre hænges op i stålwirer under udpenslet smerte og pinsler uden tal. Så går den vilde jagt på kvindemorderen.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce