Familien til forfatteren, der skrev kendte børneklassikere som ’Charlie og chokoladefabrikken’ og ’Den store venlige kæmpe’, beder nu om forladelse.
Hvis man klikker sig dybt nok ind på den populære Roald Dahls hjemmeside, finder man en side, hvor de efterladte udtrykker beklagelse over den blivende og forståelige smerte, som forfatterens kommentarer kan have resulteret i.
Roald Dahl døde for 30 år siden, men hans litteratur læses flittigt verden over og bliver løbende filmatiseret. Blandt andet er ’Den fantastiske hr. Ræv’ omsat til film af Wes Anderson, og så sent som dette efterår fik en ny version af ’Heksene’ premiere.
2 hjerter: Hvad skal vi med 'The Witches', når vi har 'Heksene'?Men forfatteren bag de populære historier med lang levetid var altså også antisemit. Ifølge den britiske avis The Guardian udtalte Roald Dahl i et interview med New Statesman i 1983:
»Der er et træk i den jødiske karakter, der fremkalder fjendtlighed, måske er det en slags mangel på generøsitet over for ikkejøder. Jeg mener, der er altid en grund til, at anti-et-eller-andet vokser frem hvor som helst«.
Der er et træk i den jødiske karakter, der fremkalder fjendtlighed
Og forfatteren tilføjede: »Selv en stinker som Hitler valgte dem ikke uden grund«.
Uforståeligt for familien
Men de bemærkninger tager familien nu afstand fra. På hjemmesiden skriver de:
»Disse fordomsfulde bemærkninger er uforståelige for os og står i markant kontrast til den mand, vi kendte, og værdierne i hjertet af Roald Dahls historier, som har haft en positiv indvirkning på unge i generationer«.
Roald Dahl, der kom til verden i Wales i 1916 og havde norske forældre, er en af de bedst sælgende forfattere i verden med et anslået salg på over 250 mio. bøger, og hans historier er oversat til 63 sprog.
I 2000 var han nummer 1 på briternes liste over de mest populære forfattere. Han døde i 1990.
fortsæt med at læse

