Den skotske krimiforfatter Ian Rankin ved godt, hvordan en tilsyneladende uløselig krimigåde ser ud. Da han eksempelvis skrev romanen, der på dansk hed ’I en anden mands grav’, vidste han stadig ikke, hvem forbryderen var, da han manglede at skrive 30 sider, men hvor det ville få andre til at gå i panik, tog det ikke pippet fra Rankin.
»Man begynder med en forbrydelse. Derefter går man over til en undersøgelse af forbrydelsen, inden man finder en løsning og afslører forbryderen«.