Ikke alene udkom to af årets bedste bøger på mindre forlag, nemlig Asta Olivia Nordenshofs ’Penge på lommen’ på Basilisk, og Hans Otto Jørgensens ’Dead man walking’ på Gladiator – den ene åbnede året, og den anden lukkede det – de var også begge to exceptionelt vrede og formidlede vreden med en enorm kraft og uden nogen elegante tilsløringer af budskabet, der til gengæld stod så klart, at det virkede forbudt.
Små forlag, men store bøger, der skildrede den personlige tragedie via nogle større fortællinger; i ’Penge på lommen’ er det et skibsforlis, og i ’Dead man walking’ er det et helt erhvervs død, nemlig de små familielandbrug, og i ingen af bøgerne er tragedien til at skille fra de økonomiske strukturer i samfundet, i begge bøger handler det overordnet set om kapitalismen. Landmanden er allerede dead man walking, og skibet, ved vi jo, vil gå ned ... Et mantra løber gennem ’Dead man walking’: »Jeg falder hele tiden ned i det hul, der blev tilbage efter konkursen«. Det er tragisk realisme af nærmest russiske dimensioner.
