0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

To af årets bedste danske romaner var tragisk realisme af næsten russiske dimensioner

Hos både Asta Olivia Nordenhof og Hans Otto Jørgensen går mennesket konkurs og må forlade hus og hjem. Og begge forfattere forholder sig til deres hovedpersoner med en opsigtsvækkende indlevelsesevne og solidaritet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

Asta Olivia Nordenhof åbnede året med romanen 'Penge på lommen'. Første del af en føljeton om Scandinavian Star.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Ikke alene udkom to af årets bedste bøger på mindre forlag, nemlig Asta Olivia Nordenshofs ’Penge på lommen’ på Basilisk, og Hans Otto Jørgensens ’Dead man walking’ på Gladiator – den ene åbnede året, og den anden lukkede det – de var også begge to exceptionelt vrede og formidlede vreden med en enorm kraft og uden nogen elegante tilsløringer af budskabet, der til gengæld stod så klart, at det virkede forbudt.

Små forlag, men store bøger, der skildrede den personlige tragedie via nogle større fortællinger; i ’Penge på lommen’ er det et skibsforlis, og i ’Dead man walking’ er det et helt erhvervs død, nemlig de små familielandbrug, og i ingen af bøgerne er tragedien til at skille fra de økonomiske strukturer i samfundet, i begge bøger handler det overordnet set om kapitalismen. Landmanden er allerede dead man walking, og skibet, ved vi jo, vil gå ned ... Et mantra løber gennem ’Dead man walking’: »Jeg falder hele tiden ned i det hul, der blev tilbage efter konkursen«. Det er tragisk realisme af nærmest russiske dimensioner.

Hos både Nordenhof og Jørgensen går mennesket konkurs og må forlade hus og hjem, det er to bøger, der forholder sig til deres hovedpersoner med en opsigtsvækkende indlevelsesevne og solidaritet. I ’Penge på lommen’ er det Maggie og hendes mand, Kurt, der lever som vognmand og øjner muligheden for at investere alle sine penge i ’Scandinavian Star’, og i ’Dead man walking’ er det forfatterens egen svigerinde og brors konkurs med familiens gård gennem 150 år.

I ’Penge på lommen’ er fortælleren mystisk hævet over det fortalte, i ’Dead man walking’ er han både en del af det og hævet over det. Men i begge bøger er der noget, der spøger, en sjæl under realismen – i ’Penge på lommen’ er det, som om fortælleren besættes af en mand, måske Kurt, med en uhyggelig følelse af at transportere ham med videre. I ’Dead man walking’ spøger familiens farmor i laderne, i begge bøger er det, som om dette spøgelsesagtige og tavse får en stemme.

Men begge bøger gør en dyd ud af fakta, og nogle af de stærkeste linjer har en decideret debatterende tone, der får dem til at ligne debatindlæg eller kampskrift – de kan ligesom afbryde historien og skære igennem med en vigtig meddelelse.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce