Det, som stadigvæk adskiller mange svenske krimier fra rigtig mange danske, er, at de aldrig bare falder til føje som hyggelig tomgang, lun livsstil og harmløs underholdning. Kanske det er arven fra Sjöwall & Wahlöö, som immer forpligter.
En svensk krimi skal ikke blot være pænhed, plot og puslespil, men også have bid, vid og brod.
Det gælder selv en så professionel en af slagsen som Hans Rosenfeldts ’Ulvesommer’. Og når jeg skriver professionel, er det positivt. Fordi han er den ferme skaber af strømlinede, velturnerede og spændende tv-serier, den dansk-svenske ’Broen’ og den anbefalelsesværdige ’Marcella’ på Netflix. To føljetoner, som stilsikkert bruger politirutinegenren til både at sige noget om menneskelig ensomhed, kompliceret kærlighed og teamwork, venskabets sande vugge.
Det gælder så sandelig også her i ’Ulvesommer’, hvor den midaldrende melankolske, trist gifte, men også sympatiske Hannah, politikvinde i Haparanda, Sveriges østligste by, har noget kørende med sin yngre chef.
Pludselig vikles hun og hendes kolleger ind i en voldsom sag om narko på begge sider af grænsen mellem Sverige og Finland. En ulv findes død med menneskerester i sin mave. Samtidig møder vi en kold og kynisk lejemorder, Katja, i Sankt Petersborg, som har sex med en mand, mens hun får en anden sprængt i luften.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Deltag i debatten nu
Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
