0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Måske kan forlagene spare forfatteren væk. Hvorfor ikke? Et skriveteam på en 8-10 ansatte kan skrive alt, vi behøver

Det er en kliché at sige, at man bliver et bedre menneske af at læse. Men måske skulle man sige, at læsningen holder os fast i det menneskelige. Og fast i tiden. » «

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Claus Nørregaard
Tegning: Claus Nørregaard
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Som så mange andre elsker jeg min smartphone, men hader den også. Det føles lidt, som om jeg er begyndt at trække vejret i takt med den evige scrollen efter et eller andet spændende. Men jeg kommer jo aldrig helt derhen. Når telefonen gør sit arbejde godt, sender den behagelige bølger gennem kroppen. Hvilke andre sanseindtryk kan efterhånden konkurrere med denne digitale massage? Det skal være en rigtig god sætning, hvis vi taler litteratur.

At kigge på skærmen – hvad end man kigger på – er et drug, og jeg kan mærke, at jeg skal tage mig sammen for at opleve, at litteraturen – i det mindste på et kropsligt plan – også er det – bogstaverne på det hvide papir og min fantasi, der skal forestille sig det hele …

Det er en følelse af, at det digitale og jeg bliver ét – selv om telefonen (endnu) ikke er en integreret del af min krop. Det er et bundløst, grænseløst og uendeligt rum at glide ind i. Et rum, hvor alting sker lige nu, på én gang, hvor ingenting synes organiseret i tid – det er ren væren, en form for tom meningsfuldhed, en særlig teknologisk og kapitalistisk form for zen, hvor det bimler og bamler så saligt.

Og techgiganterne finder konstant bedre måder at lære os at kende på, så mon ikke de også bliver de nye bestsellerforfattere? Vi ser allerede, hvordan litterære streamingtjenester er begyndt at analysere lyttemønstre og læsevaner til at udvikle den litteratur, brugerne vil have. Jo mere effektivt, de arbejder, jo nemmere og hurtigere ville de kunne sælge en litteratur, der holder læserne fast. Måske vil de med tiden kunne spare forfatteren væk. Hvorfor ikke? Måske kunne et skriveteam på en 8-10 fuldtidsansatte skrive alt, hvad der behøves.

Hvad man måske glemmer, er, at litteraturen allerede er et socialt medie; selv om man ikke kan like og dele den, findes der i den allerede en usynlig algoritme, hvor man kan forbinde sig til andre via det, man læser. Utroligt nok. Det er en kliché at sige, at man bliver et bedre menneske af at læse. Måske skulle man sige, at læsningen holder os fast i det menneskelige? Og fast i tiden?

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce