Valerie Solanas’ ’Scum Manifest’ er skræmmende radikalt. Vi skal læse teksten for dens nerve og glød, men også vove at tage dens umulige – feministiske – utopi alvorligt.

Mente kvinden, der skød Andy Warhol virkelig, at mænd burde skæres i småstykker?

Det er inspirerende at læse ’Scum’, når Solanas kritiserer kapitalismen og proklamerer: »Der er ingen menneskelige grunde til, at der skal findes penge«.  Foto: Forlaget Grif
Det er inspirerende at læse ’Scum’, når Solanas kritiserer kapitalismen og proklamerer: »Der er ingen menneskelige grunde til, at der skal findes penge«. Foto: Forlaget Grif
Lyt til artiklen

Første gang Valerie Solanas’ berømte og berygtede ’Scum Manifest’ (1967) udkom på dansk, var i 2010. Det skete i opvinden fra Sara Stridsbergs roman ’Drømmefakultetet’, en sorgfuld og ekstatisk fantasi over skikkelsen Solanas: »(…) mere makeup på, mere glimmer, mere kokain, og hvert manifest får et læbestiftkys, før I sælger det for en dollar eller nogle cent. Solen blænder i øjnene, olietønder og plakater brænder på gadehjørnerne, og det her er din tid, en parentes af hastigt opflammende luer og lummerhede«. Så eksplosivt skildrer Stridsberg sommeren 1966, da Solanas gik New Yorks gader tynde og solgte sit endnu uudgivne manifest for en dollar eller mindre.

55 år efter den brændende sommer, 53 år efter at Solanas tog ind på The Factory og skød Andy Warhol, 33 år efter at hun døde alene af en lungebetændelse på Bristol Hotel i San Francisco, og 11 år efter at vi for første gang kunne læse ’Scum’ på dansk, udkommer manifestet igen. Spørgsmålet er selvfølgelig, hvad det vil os i dag.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her