Lad os få det overstået til at begynde med. Lad os bare konstatere, at, ja, der er mange nye danske bøger, der handler om fædre og sønner for tiden, mange bøger, der handler om sorg og død, og det gør Christian Dorphs nye digtsamling, ’Jeg slog min far ihjel’, også. Sådan, så er det klaret, og lad os så komme til sagen!

Og sagen er denne: Værkets selvbiografiske udgangspunkt er farens sygdom og efterfølgende selvmord, eller det er dens nutid, der undervejs fletter sig ind i og forskyder sig i barndomserindringer, fantasier, drømme, mareridt, f.eks. om, at man slår eller har slået sin far ihjel.