0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Når denne digtsamling er bedst, minder den om Jørgen Leths digtning

Christian Dorphs digtsamlings selvbiografiske udgangspunkt er farens sygdom og efterfølgende selvmord. I sine bedste stunder er bogen præcis og cool. Andre gange bevæger den sig tæt på det banale.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Lærke Posselt
Foto: Lærke Posselt

Christian Dorph forsøger i digtsamlingen ’Jeg slog min far ihjel’ at forstå sin far, der blev syg og begik selvmord. , forfatter.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Lad os få det overstået til at begynde med. Lad os bare konstatere, at, ja, der er mange nye danske bøger, der handler om fædre og sønner for tiden, mange bøger, der handler om sorg og død, og det gør Christian Dorphs nye digtsamling, ’Jeg slog min far ihjel’, også. Sådan, så er det klaret, og lad os så komme til sagen!

Og sagen er denne: Værkets selvbiografiske udgangspunkt er farens sygdom og efterfølgende selvmord, eller det er dens nutid, der undervejs fletter sig ind i og forskyder sig i barndomserindringer, fantasier, drømme, mareridt, f.eks. om, at man slår eller har slået sin far ihjel.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce