0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

4 hjerter til Murakami: Japans litterære superstjerne indkredser noget helt eksistentielt essentielt i sin nye bog

Haruki Murakami understreger med ’Første person ental’, at han også som novelleforfatter har sin helt egen stemme.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Per Folkver
Foto: Per Folkver

I sin nye novellesamling trækker Murakami bl.a. tråde tilbage til sit store 'Beatles-hit' 'Norwegian Wood'.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Den danske udgave af Haruki Murakamis nye novellesamling, ’Første person ental’ er lidt tykkere end den, de får lov at læse i andre lande.

Forlaget Klim og Murakamis faste danske oversætter, Mette Holm, har nemlig fået tilladelse til at inkludere novellen ’Shinagawa-aben’ fra 2005. Hvilket giver rigtig god mening, da novellen er en forløber for den nye historie ’Shinagawa-abens bekendelser’. Sidstnævnte er en spøjs lille sag, som i øvrigt har været trykt i The New Yorker, og den giver på flere planer bedre mening læst i sammenhæng med novellen fra 2005.

Nu er det med ’at give mening’ ellers ikke lige det mest fremherskende karaktertræk i Murakamis fortællinger. Faktisk er det nærmest en slags antipointe i flere af fortællingerne, at jegfortælleren lidt undskyldende indrømmer, at det måske er lidt svært at få øje på en decideret pointe med historien!

Denne frit løbende, lidt løse og åbne måde at fortælle på er på mere godt end ondt helt central i Murakamis forfatterskab. I de to seneste murstensromaner, ’1Q84’ og ’Mordet på kommandanten’, har det efterladt en lidt blafrende fornemmelse ved udgangen, selv om brikkerne formelt set måske nok er faldet på plads, men i novellernes mere stramme kortform er det ikke noget problem. Her holder den manglende pointe tværtom teksten svævende.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce