0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Anmelder: Er han meget stødende? Åbenbart for nogle. Personligt finder jeg ham mere bare trættende

Jordan B. Petersons nye 12 leveregler er svære at komme igennem og svære at blive stødt over. Men hans personlige historie er gribende.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Daniel Ehrenworth
Foto: Daniel Ehrenworth

Berømmelsen oven på Jordan B. Petersons første bog om leveregler til et mere meningsfyldt liv førte ham ud i en personlig krise. Nu har han skrevet 12 nye regler for livet.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Denne anmeldelse er forsinket. Stærkt forsinket. Jeg burde have skrevet den for flere uger siden, da bogen udkom. Det er en ren tilståelsessag, og min skyldfølelse voksede kun, i takt med at jeg så, at flere og flere andre medier ivrigt anmeldte filosofi-fænomenet Jordan B. Petersons nye 12 leveregler.

Jeg var stødt på grund efter et halvt hundrede sider, strandet på forfatterens overlæssede sprog og de utallige ’Harry Potter’-referencer og -analyser. Jeg elsker Potter-universet intenst, men så meget livsfilosofi kan man altså ikke trække ud af J.K. Rowlings storværk.

Det begyndte ellers godt. Indledningen til opfølgeren til Petersons megabestseller ’12 regler for livet’ (2018) er både bevægende, tankevækkende og betagende. Her beskriver Peterson med hudløs ærlighed, hvordan hans næsten overvældende og meget pludselige berømmelse efter den første bog førte til et stort set totalt kollaps. Han blev afhængig af stoffer, fik angst, depression, søvnløshed og dobbeltsidet lungebetændelse. Hans kone fik kræft, og undervejs blev han lagt i kunstig koma i Moskva for at blive sin afhængighed kvit. Bagefter skulle han genlære at gå, og det hele blev så rundet af med coronakrisen.

I løbet af denne personlige nedtur skrev han videre på bogen, selv om man måske med en vis ret kunne tvivle på, at en mand i den slags krise var den rette til at fortælle andre, hvordan de bør leve deres liv.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce