0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Thomas Bobergs 5-årige søn bidrager med fantastiske og gådefulde linjer i ny digtsamling

Thomas Bobergs nye digtsamling, ’Forberedelse til livet’, er en digtsamling om livet, mens det leves, og er en lidt bumlet omgang.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

fdsfdsfdsfdsfsad

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det er jo på en måde alt for tidligt at gøre status, når man som Thomas Boberg kun lige er fyldt 60, men det er det, hans nye – og relativt ujævne – digtsamling, ’Forberedelse til livet’, på en måde gør. Gør status over et liv, der jo på ingen måde er slut. I den forstand er titlen selvfølgelig også ironisk, eller i hvert fald dobbelttydig. For det er selvfølgelig også en forberedelse til resten af livet, og dermed vel også til døden?

Men bogen starter, i første digt, med digterens biologiske fødsel, og kort tid efter præsenteres man for et virkelig godt digt om digterens far:

»Da jeg var to år/ rejste maleren, min far/ over alle bjerge/ som en dusørjæger i sporet af indianeren.// I det dybe land var alle bjerge røde.// Jo længere min far blev væk/ jo større afstanden/ mellem det jeg vidste og ikke vidste.// Et tomrum på størrelse med Amerika.// I det dybe land faldt blomster/ som svar ud af sække/ båret af enhjørninger på snoede stier/ ind i de fjerneste afkroge af billedet/ som maleren sad bøjet over.// Når solen stod op/ trak min far persiennerne ned«.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce