Det er sådan en fin lille bog. Så enkelt har jeg lyst til at sige det, for de 13 noveller i ’Midlertidig opvartning’ samler sig nænsomt i læserens sind til et billede på det store i det små, en verden i kolonihaven. Sissel Bergfjord går ind i og ud af de små huse, her sidder et par og skændes efter noder, der går den demente nabo på rov i fortællerens jordbærbed, og så er der veteranen fra Afghanistan, som ikke er færdig med at slå ihjel.

Døden lurer fra først til sidst, sådan er livet, sådan er kolonihaven. ’Springer’ hedder den allerførste novelle, der med sikker dæmpet realisme sætter scenen i en stillekupé, da toget stopper »på grund af en personpåkørsel«. Fortælleren er på vej hjem til haven, som fornemmes på cyklen »ude i gangarealet, posen med havemuld ligger skævt på bagagebæreren (…) Jeg rykker på indkøbsposen mellem mine ben, hytteosten, dåsen med tomatpuré og potten med estragon falder ud (…)«.