Juliana Léveillé-Trudel har skrevet en roman, som er en sær blanding af rapport og indføling. Den anden og bedste del er et hjerteskærende digt om sommerens død og elskendes adskillelse.

Knausgård, Leonora Christina Skov og Katrine Marie Guldager har brugt romangenren som fripas til at svine folk og familie til. Denne forfatter får anmelder til at stille spørgsmål ved selve betegnelsen

Juliana Léveillé-Trudels 'Nirliit' er både oplysning til borgerne om samfundet og romankunst. Foto: Alain Leveille
Juliana Léveillé-Trudels 'Nirliit' er både oplysning til borgerne om samfundet og romankunst. Foto: Alain Leveille
Lyt til artiklen

Det er nemt at forelske sig i inuitter. Navnlig hvis man er hvid og fra storbyen, på sommerophold med returbillet. Forfaldet blandt naturfolkene på tundraen skriger til himlen, druk, stoffer, selvmord, teenagegraviditeter. Men ikke desto mindre …

Fortælleren er en hvid socialarbejder fra Montreal, der har taget sommerjob i inuitbyen Salluit i det allernordligste Quebec. ’Roman’ er genrebetegnelsen på forsiden, men den første halvdel af beretningen er nu snarere en rapport.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

Mest læste

    1

  1. Hun havde ikke hørt fra sin kendte eksmand længe. Pludselig fortalte han alt om deres brud i populær podcast

    2. 2

  2. Biler ridses, punkteres og fyldes med hundelort – og frivillige trues på livet

    3. 3

  3. Derfor irriterer værternes Bubber-sprog så mange seere

    4. 4

  4. Bankmand i husarrest er dårligt nyt for Putin

    5. 5

  5. Hun var et af Det Kgl. Teaters helt store navne, da hun pludselig besluttede sig for at lave noget helt andet

    6. 6

  6. Tidligere V-rådgiver: Hvis de vælger at indgå i endnu en midter­regering, har de ikke forstået problemets omfang

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her