0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Anmelderen: Leonora Christina Skovs nye bog er en af de mest ubehagelige romaner, jeg har læst i år

’Hvis vi ikke taler om det’ er ikke nogen rar bog at læse. Trods det får man lyst til at takke Leonora Christina Skov, fordi hun tager bladet fra munden om forfatterens prekære arbejdsvilkår.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jesper Houborg
Foto: Jesper Houborg
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Hvis vi ikke taler om det’ er den slags bog, der har høstet opmærksomhed allerede inden udgivelsen. Rygterne har svirret, forventningerne er høje. For tre år siden slog Leonora Christina Skov bredt igennem med erindringsromanen ’Den, der lever stille’, som var fortællingen om Christina Skovs opvækst i en dysfunktionel familie, om hvordan Christina blev til Leonora, sprang ud som lesbisk og overlevede på egen hånd i København.

Romanen vakte stor genklang i læserne og blev en enorm succes. ’Hvis vi ikke taler om det’ er ikke en opfølger i gængs forstand, ikke desto mindre omtales den som søsterromanen til ’Den, der lever stille’ – denne gang gælder det Skovs erindring om, hvordan hun blev forfatter.

Forventningens fylde er dog ikke den eneste årsag til den massive forhåndsomtale, bogen har nydt. En anden væsentlig årsag er den #MeToo-historie, som Skov efter mange år har fundet mod til at fortælle.

Allerede af titlen ’Hvis vi ikke taler om det’ forstår man, at romanen handler om fortiede erfaringer. At man kan være tvunget til at tage en hændelse og folde den sammen mange gange, indtil den næsten ikke eksisterer længere, er et tilbagevendende motiv i romanen. Man ser for sig, hvordan traumerne ender som hårde kugler af papir, næsten som siderne i et forkastet manuskript, hvis skæbne er bunden af papirkurven.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce